For nogle uger siden stillede jeg min garderobe om til sommer. Som jeg vurderede det enkelte stykke tøj på dets kvalitet, stand, relevans og stil, blev jeg mindet om de forventninger, jeg havde haft, da jeg købte det. ‘Life saver’, ‘passer til alt i garderoben’, ‘skal slides op’ og ‘kan fuldende min garderobe’. Særligt sidste tanke blev jeg hængende ved og pludseligt blev det tydeligt for mig, hvordan jeg ved hvert stykke tøj – nogle mere end andre – havde gjort mig forventninger om, at der med tøjet ville følge en slags mæthed. En følelse af helhed. En følelse af nok. 

Som jeg kiggede på tøjet, kunne jeg godt se, at det ikke var lykkes. At mine høje forventninger ikke på alle fronter var blevet mødt. Langt det meste omkring tøjets funktion, holdbarhed og anvendelig var fuldt ud indfriet, men mætheden. Drømmen om, at ‘det skulle blive den sidste’ var udeblevet. Jo, periodisk havde der været nogen af tingene, der havde givet en form for ro og tilfredsstillelse i længere tid. Ting, der havde været særligt dyre, særligt svære at finde eller på anden facon særlige. Men selv de ting var over tid blegnet og havde efterladt mig med den samme følelse af sult, som før. 

Det er ingen hemmelighed, at jeg har godt styr på min garderobe og min shoppevaner. Gennem årene har jeg kultiveret, sorteret, eksperimenteret, noteret og kurateret begge dele. Jeg har godt styr på det. Men aldrig. Aldrig har jeg fået has på følelsen af uro og utilfredshed. Jeg har lært ikke at handle på den. Men det betyder ikke, at den er forsvundet. 

For nyligt læste jeg følgende citat: 

Prøver du altid at komme et andet sted hen end der, hvor du er? Er det meste af det, du gør, bare midler til at nå et mål? Er tilfredsstillelsen altid lige rundt om hjørnet, eller er den begrænset til kortvarige nydelser som sex, mad, drikke, stoffer eller gys og spænding? Fokuserer du altid på at blive til noget, opnå noget, eller er du eventuelt optaget af at jagte en eller anden ny spænding eller nydelse? Tror du, at du bliver mere tilfreds, god nok eller psykologisk hel, hvis du får flere ting? Nuets Kraft, side 73. 

Citat spejlede noget i mig og satte tankerne i gang omkring, hvad det egentligt er, jeg oplever, når jeg føler materiel sult. Fordi måske handler sulten slet ikke om garderobebehov, men om alle mulige andre behov. 

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg fra tid til anden bruger forbrug – og min garderobe – til at forsøge at lukke huller indeni. Til at dulme, forsøde og fylde ud. Og jeg ved, at jeg ikke er alene. Hvordan ved jeg det?

Fordi forbrug fra et samfundsmæssigt perspektiv (stadig, trods et øget fokus på noget andet) bliver brugt som et middel til vækst og velstand. Forbrug er portrætteret som løsningen. Det er lige ved hånden og en af det nemmeste måder at håndtere tilværelsen på. 

Men er det bare meget sjældent, at forbrug er løsningen på relationelle problemer, lavt selvværd, kedsomhed, angst og sorg. Ligesom det også sjældent er det bedste udtryk på egenomsorg, fejring af personlige sejre, forløsning af behovet for personlig vækst eller drømme. 

Alligevel sidder jeg der i perioder. Aften efter aften og scroller igennem ligegyldige internetsider fulde af tøj, der ikke gør mig gladere i længden. Selvom jeg godt ved, at forventninger ikke kan indfries. Fordi de grundlæggende handler om noget andet. Noget jeg flygter fra i det øjeblik, hvor jeg sidder der. 

Jeg har arbejdet med det her tema i mange år, men siden forbrugsfasten er jeg blevet opmærksom på, hvor lidt der bliver talt om det her emne. Ude i verden. Og på bloggen. I stedet taler jeg om den ‘perfekte’ garderobe og garderobeplanlægning. Det er også fint. Men jeg tror faktisk idéen om den fuldendte garderobe såvel som snak om planlægning, secondhand shopping og andre ‘bæredygtige’ vaner kan fastholde forbrugets særstatus. Fastholde forbruget som en løsning på ting, som forbrug ikke kan og skal løse. Bare i en grønnere indpakning.

Jeg tror, at det vigtigste spørgsmål vi kan stille os selv er – hvorfor bliver jeg ved med at købe? Hvad er det jeg tror, at jeg får ud af det? Hvad er det, der motiverer mig? Uro, angst, kedsomhed? Eller længslen efter et andet liv, som jeg ikke engang tør sætte ord på? Hvad løber jeg fra, når jeg shopper?

I den kommende tid bliver det bloggens hovedfokus. For efter lang tid, hvor jeg ikke har haft lyst til at skrive, er den – lysten – tilbage igen. Fordi et sundt forhold til forbrug er basen for en holdbar garderobe.