MY CHOSEN SECOND SKIN // OM DE TIDSLØSE FAVORITTER

20160419-116

 

Jeg sidder og arbejder på mit speciale i disse dage. Efter lang tid med dataindsamling, er det nu tid til at vende sig mod bøgerne igen og finde ud af, hvad det her med tøj egentligt handler om.

I min research er jeg flere gange faldet over begrebet “my chosen second skin”. Tesen er, at tøj skulle fungere som en slags hud, vi selv har valgt. Ingen af os har bestemt, hvordan vi ser ud fra naturens side – men med tøjet, der kan vi selv bestemme. Begrebet har i de seneste par uger ligget og rumsteret i baghovedet og løbende været oppe og vende. Jeg kunne ikke helt finde ud af, om jeg var enig – og om jeg syntes, at det var positivt eller negativt. Fordi er det virkelig meningen, at vi skal lave om på os selv gennem vores tøj?

 

I morges stod jeg så her på dag 4 af Discovering Favourites foran spejlet i entréen for at forevige dagens outfit til senere. Som jeg stod der og betragtede mit outfit i spejlet: ballerinasko, let forvaskede sorte jeans, en silkeskjorte, en lang cardigan, en læderjakke toppet med et uldtørklæde, overvejede jeg kraftigt at skifte tøj. Med tanke på, at jeg senere skulle dele outfittet i vores facebookgruppe overvejede jeg, om jeg mon “ikke kunne gøre det bedre end det her”. Jeg vil jo gerne vise, at min lille garderobe fuld af favoritter er alsidig og spænder bredt. Jeg vil jo gerne sælge idéen om, at jeg har styr på det der med at sammensætte et outfit. Og jeg vil gerne vise, at sort ikke behøver at være så kedeligt, som det bliver skældt ud for at være. Og jeg synes altså ved første øjekast, at den kombination af tøj, jeg var endt i, var kedelig.

 

Jeg overvejede, hvad jeg kunne gøre. Skulle jeg skifte jakke? Jamen det var jo læderjakken, jeg havde udråbt til dagens favorit – og absolut også den jakke, jeg allerhelst vil have på i disse dage. Cardiganen var et must, fordi det ellers ville være for koldt på cyklen – og silkeskjorten det samme, fordi det ellers ville blive for varmt på kontoret. Og så går den i øvrigt så godt til jakken. Og jeans. Jeg har altså kun ét par jeans, så skal det være noget stramt – og det skulle det, så er det ligesom dem, jeg har at gøre at godt med. Ballerinaskoene var derfor eneste mulighed, jeg havde ændre noget med mindre, jeg skulle udskifte flere stykker tøj. Og jeg kunne i teorien godt skifte dem ud med mine senest ankomne spidse flats. For liiiiige at bringe noget mere moderne ind i mit outfit, ikke? For lige at vise, at jeg er med. Faktum er bare, at de spidse sko ikke er gået 100 % til endnu og at jeg skal være væk resten af dagen. 12 timer i et par sko, der ikke er gået helt til? Nej tak!

 

Så her stod jeg så i dagens outfit. Et outfit som jeg havde sammensat udelukkende på baggrund af det, jeg umiddelbart havde følt for, da jeg i morges vågnede med hævede øjne og skrantende humør. Et outfit bestående af ene og alene sikre favoritter, der ikke gjorde det store væsen af sig. Ballerinasko i en model, jeg har haft de sidste 4 somre, jeans i den model, jeg har gået med de sidste 10 år, en silkeskjorte der siden jeg fik den sidste forår har været blandt mine favorit overdele og som endda var med i vinterens challenge. Sidst, men ikke mindst en læderjakke, som jeg har haft på flere gange, end jeg kan tælle siden jeg købte den i 2012. Og den lange cardigan og uldtørklædet, som jeg smed på for at holde varmen på cykelturen? Det er mindst lige så “indbegrebet af mig”, som resten af dagens tøj.

 

Og der gik det op for mig, at det tøj jeg havde valgt i morges var mit “chosen second skin”. Det var de sikre valg fra garderoben, som jeg har haft på så mange gange før og som jeg endnu ikke er blevet træt af. Det var de ting, som på en eller anden måde har evnen til at blende ind og gå i ét med min krop og sindstilstand, så at jeg kan have dem på en hel dag uden at lægge mærke til dem. Det lyder næsten som en kikset makeup reklame (eller endnu værre: en reklame for hygiejnebind), men ikke det desto mindre, vil jeg påstå, at det er det, de tidsløse favoritter kan. Ligesom jeg gerne skulle trives i min krop (i min hud), så skulle jeg også gerne trives i mine sikre favoritter. Så kan jeg altid på dage, når humøret er til det, når trangen til at bære inspirerende tøj er der, fikse mit outfit op? med et par spidse snuder eller en blomstret kimono. Forskellen på dem og de tidsløse favoritter er bare, at nogle ting udfordre og fremhæver, hvor andre støtter og vedligeholder. Og i dag har jeg åbenbart ikke brug for at være klædt særligt inspirerende på.

 


Essayet er skrevet af Thea Kappel



2 thoughts on “MY CHOSEN SECOND SKIN // OM DE TIDSLØSE FAVORITTER”

  • Spændende tankegang! Jeg synes da helt sikkert, at man kan “lave om” på sig selv med tøj: vælge snit, der fremhæver det bedste og lidt skjuler det, man er knap så glad for? Måske det mest er i ens egne øjne…
    Jeg blev engang spurgt, hvad jeg ville have på, hvis jeg var en tegneseriehelt. Altså, de var jo altid det samme tøj på! Det er uniformen, som I også taler om!:)

    • Tak for din kommentar – og dejligt at “møde dig” her 🙂

      Jeg er sådan set helt enig – vi kan sagtens “lave om på os selv” vha. vores tøj og det er helt ok, at man fremhæver de ting, man bedst kan lide osv. Det der i starten bare irriterede mig ved begrebet var, at det lød som om, at det var en undskyldning for at flygte fra sig selv – som om det er tøjet, der skal afgøre hvem jeg er, når jeg nu ikke selv har valgt det. Og det synes jeg ikke – jeg synes, at vi skal have det godt i vores krop også, når vi ikke har valgt vores tøj. Men ja, så gik det op for mig, at der jo netop er tøj, der blender ind og tilpasser sig mig – og ikke den anden vej rundt 🙂

      Og helt enig – det er jo nemlig uniformstanken! Hvad er din uniform?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *