Nyeste indlæg

UNDER DU DIG SELV “YES”-FØLELSEN AF AT VÆRE VELKLÆDT?

UNDER DU DIG SELV “YES”-FØLELSEN AF AT VÆRE VELKLÆDT?

Mandag morgen skulle jeg ud af døren til møde. I et forsøg på at vælge noget tøj, der passede til dagens ret så høje temperaturer og det, at jeg gerne skulle fremstå nogenlunde velklædt til mødet, valgte jeg i farten en sort silkeskjorte og en et par […]

MIN SOMMERGARDEROBE

MIN SOMMERGARDEROBE

Det er for alvor blevet sommer og skolernes sommerferie står får døren inden længe. Jeg ville derfor et lille kig ind i min sommergarderobe 2017 og hvad det er, jeg har haft fokus på i planlægningen af den. HVOR ER VI HENNE PÅ ÅRET Jeg […]

OM HUL PÅ NUMSEN OG REKLAMATIONSRET

OM HUL PÅ NUMSEN OG REKLAMATIONSRET

Kender du det med, at du har købt et par (skinny) jeans. Du bruger dem 4-5 måneder og så går de i stykker på numsen. Lige der, hvor cykelsadlen slider – lige under ballerne. Jeg gør i hvert fald. Gennem årene har jeg derfor forsøgt at finde frem til et par jeans, der kunne stå distancen bare en smule længere. Det længste et par har holdt er 2 år. Og jeg kunne egentligt godt bare have købt et par magen til. Sagen var bare den, at jeg tilbage i efteråret, da jeg stod og skulle vælge igen, rigtig gerne ville have et par i økologisk bomuld. Fordi det er blevet så nemt at vælge til efterhånden og fordi det, hvis bukserne ellers er holdbare, altså gør en forskel ved mindre brug af sprøjtegift.

Derfor endte jeg med at købe et par fra et highstreet mærke, jeg havde fået varmt anbefalet af flere af mine veninder. Pasformen var nemlig den helt rigtige. Skinny, mellemhøj (er det et ord?) talje og i den rigtige mørkegrå farve, der står distance bedre i vask end et par helt sort. Denimkvaliteten var sådan i den tykkere ende. Alt var godt og jeg har virkelig været glad for dem.

Midt i marts gik bukserne desværre i stykker. Suk. 5,5 måned på bagen og så sagde de stop. Instinktivt gjorde jeg, som jeg plejer. Jeg smed dem i posen til tekstilgenbrug og begyndte at kigge mig om efter par nye. Sådan har jeg altid gjort. Fundet mig i, at tingene gik i stykker og så var det bare det. Tænkt, at det nok bare var mig, der havde købt for billigt.

Indtil min søde veninde Mette gjorde mig opmærksom på, at jeg kunne reklamere over det. Det gør hun nemlig. For mig er det bestemt ikke fremmed at reklamere over fejl, der tydeligt skyldes dårlig produktion: syninger, der skrider eller en bluse, der bliver helt tosset i vask selvom vaskeanvisningen er fulgt osv.. Men jeans? Der har jeg bare altid tænkt, at det var fordi jeg ikke købte den rigtige kvalitet. Jeg sagde derfor til hende, at jeg altså ikke troede, at de ville give mig en erstatning. Ikke når det tydeligt var i stykker grundet brug. Men hun insisterede. Fordi hun lidt mere bad ass end jeg 🙂

Så da jeg her den anden dag gennemgik kvitteringerne (husk at gemme dem!) fra det forgangne års tøjkøb og der faldt over bonnen til de ødelagte jeans, jeg bestemte mig for, at jeg ville give det et skud. Og hvad skete der? Jeg fik sandeligt et par nye uden den mindst brok. Og en ny bon med en dato, så jeg har 2 års fuld reklamation på mine nye jeans.

Jeg er helt med på, at de nye jeans måske ikke holder mere end 5 måneder – og at det at få et par nye ikke betyder bedre kvalitet. Det er ikke holdbart at skifte ud hvert halve år. Men oplevelsen har alligevel rykket noget hos mig i min opfattelse af, hvad jeg kan tillade mig at reklamere over. Fået udfordret en tankegang, hvor jeg ikke reklamere over tøj, der ikke kan holde til at blive brugt over længere tid. Hvor jeg ikke har klaget, når det har handlet om holdbarhed. Med andre ord: jeg har altså vænnet mig til, at når tøj ikke holder, så er det mit ansvar som forbruger. Men faktum er bare, at butikkerne i højere grad end forventet vedholder sig ansvaret for, at tøj skal kunne holde – i hvert fald er de villige til at erstatte. Den muligheden synes jeg, at vi skal huske at bruge. Muligheden for at reklamere og derfor vedholde, at tøj skal kunne holde til at blive brugt. En tankegang der af og til kan virke skræmmende fremmede.

REKLAMERER DU, NÅR TING GÅR I STYKKER VED BRUG?