Her for nyligt læste jeg et opslag på Instagram, hvor en kvinde beskrev, hvordan hun synes, at hun var blevet meget mere modig, når det kom til at bruge farver i garderoben. Hun havde haft besøg af en garderobekonsulent, og efter det havde hun ligesom turde tage springet og bringe de farverige ting ind i garderoben.

Kigger jeg på min egen garderobe kan jeg se nogle af de samme tendenser (bortset fra det der med konsulenten). At jeg er begyndt at kigge efter, pinne og købe ting med mere farve. Efter en årrække med #blackstertendenser, monokromt eller hvad man nu vil kalde det, er min garderobe lidt mere mixet med både blomster, batik og senest noget jeg ellers ville have forsvoret; et par lyse denim culottes.

Sort er nu tilsat laksefarvet batik ✌️

Men er farverne i min garderobe virkelig et udtryk for, at jeg er blevet mere modig? Handler det om, at jeg er blevet mere blød og bohemet i takt med, at jeg er blevet ældre? Eller handler det om helt tredje?

Et skift i moden

Jeg har en del år kigget forbi til modemesse her i København – og før det fulgt nysgerrigt med på nettet, DR K og sociale medier, når fotos fra de forskellige modeshows blev offentliggjort. Tilbage i august 2017 begyndte jeg at studse over, hvor mange farver der egentligt blev præsenteret rundt omkring. Selv ved mærker som Filippa K, hvor der sæson efter sæson ellers var blevet vist dæmpede farver og sorte suits.

Hvis du skulle være i tvivl, har vi de sidste par år gennemgået et ret markant skifte i moden. Hvor alting i årene efter finanskrisen skulle være underspillede, maskuline, simple, sorte, uden logoer, er der nu en anden helt klar tendens i moden (og reklamerne); farver, feminint, blomster, flæser, 80’er og 90’er i et mix med 2019-feel – og selv logoerne er tilbage. I skrivende stund forsøger en hårbøjle-trend at ramme os, som var vi i 2008 – 2009.

Så på mange måder er det reelt at spørge, om min lyst og mod til farver kommer fra mig selv – eller om det kommer fra et visuelt og kommercielt bombardement fra omgivelserne? Og i forbindelse med det reelt at spørge, hvordan jeg skal forholde mig til den, når jeg forsøger at skabe en holdbar garderobe.

Den overophedede mode

Der findes en lejr, der argumenterer for, at alt hvad der hedder mode er forceret og unaturligt. Moden er her set som et kapitalistisk påfund, der forsøger at drive rovdrift på hele økosystemet. Og ser man på tempoet og mængden af tøj, der produceres af modebranchen verden over, så er det noget om snakken. Det går simpelthen for stærk – og der bliver produceret mere end der nogensinde kan blive slidt op. De to ting kombineret = en voldsom overproduktion af tøj, vi reelt set ikke har behov for som menneskehed.

Det sociale behov for samhørighed

Når jeg alligevel ikke helt placerer mig i den lejr, hvor moden forsages, skyldes det, at der er noget ret naturligt i lysten til og behovet for tøj. I hvert fald er der noget meget fundamentalt i det, når man går en tand dybere med den menneskelige psykologi. Mennesket er nemlig en yderst social skabning og relationer har til alle tider spillet en kæmpe rolle for vores overlevelse og mulighed for forplantning. Instinktivt vil vi gerne være med der, hvor de andre er – og se ud som de andre gør. Hvis de ‘andre’ ellers er nogen, der er vigtige for os.

At klæder skaber fællesskaber, er der altså ikke noget nyt i. Sådan har det været hele vejen op igennem historien – og det spiller altså stadig en stor rolle i vores moderne samfund, hvor vi gennem trends skaber en kortvarig identifikation med hinanden i form af 90’er solbriller eller bøllehatte.

Når trangen til farverne opstår, kan en del af forklaringen altså være, at moden, reklamer, bloggere og så videre signalere til dig til, at ‘nu er det den her retning, vi går’. Og hvis ikke, så er det måske kollegaerne eller din bedste veninde du på et ubevidst plan ‘forsøger at ligne’.

Hvem får lov til at influere dig?

Personligt placerer jeg mig et sted midt i hele diskussionen af modens betydning. Personligt tror jeg, at vi undervurderer betydningen af det sociale behov for samhørighed på den måde, at vi undervurderer, hvor essentielt det er for os som sociale væsener at være med – og dermed hvor nemme er vi er at påvirke  – også gennem moden. Fra det perspektiv er mit argument, at vi skal være opmærksomme på, hvem det er vi giver magt og hvilke sociale grupper det er vi ubevidst identificerer os med. Det gør vi ved løbende at lave en kritisk vurdering af, hvem det er vi lader os influerer af og hvordan vi oplever, at det påvirker os. Personligt bliver jeg selv yderst påvirket gennem sociale medier, hvor jeg hurtigt kan få skabt et behov for at ligne en eller anden, der i virkeligheden slet ikke er vigtig for mig. 

Nogle gange handler det om, at vedkommende lever et liv, jeg også gerne vil leve – men som jeg ikke tør gribe ud efter. Andre gange handler det bare om, at mine såkaldte spejlneuroner har sat sig lige en tand for meget i vedkommendes sted – uden at jeg reelt har grund til det. Jeg har bare eksponeret mig selv så meget for vedkommende, at min psyke tager det som et tegn om, at vedkommende må være vigtig. Influencere influerer (såvel som andre mennesker), og det er op til mig at vurdere, hvem jeg synes har en positiv indflydelse på mig.

Den tidssvarende garderobe

At vi ikke skal undervurdere vores reelle behov for det sociale, betyder også, at vi ikke helt kan komme uden om, at vi altså har et behov for, at vores garderobe føles tidsvarende – og at tøj hjælper os med at skabe relation til andre. Men det handler om størrelsen, at det behov.

At navigere i en overophedet mode, handler om at stille kritisk spørgsmålstegn ved antallet af nye ting, jeg tror, jeg har brug for – og tempoet jeg vurderer, jeg har brug for dem. At få angst ved at arbejde med den slags spørgsmål er skræmmende normalt, og det viser netop, hvor meget vi oplever, der er på spil for os. 

Med andre ord handler det om at få kalibreret sine behov, om at insistere på ikke at lade sig stresse og det tempo og den mængde som nye ting introduceres i. Derimod handler det om at vælge de få ting, der kan skabe den største oplevede effekt i netop din garderobe.

Og sidst, men ikke mindst så handler det om, at vi skal huske, at vi grundlæggende ikke skal indificere os med vores egendele – eller garderobe. Undlad at bruge ord som ‘aldrig’ og ‘altid’, når det kommer til påklædning. 

Så når du om nogle år igen rydder alle farverne ud af garderoben og starter med at fortælle dig selv, at nu er du for alvor blevet mere minimalistisk og har fået mere styr på, hvad det er, du virkelig for brugt.  så husk, at der var engang, hvor du havde på præcis samme måde – bare med modsat fortegn.

 

HVORDAN FORHOLDER DU DIG TIL SKIFT I MODEN?

Disclaimer: Indlægget kunne også have handlet om, hvordan farver påvirker os psykologisk. Men den snak tager vi en anden dag.