DU BLI’R, HVAD DU SPISER // DU BLI’R, HVAD DU KØBER?

Kernesund, LCHF, Raw, Palæo, anti-inflammatorisk, plantebaseret – der har det seneste årti eller to været rigtig mange strømninger indenfor mad. Alle nye tendenser med fokus på at lære os, hvilke bestemte elementer i kosten, der er opbyggelige såvel som skadelige for vores sundhed. Mit gæt er, at der ikke var mange af os, der vidste, hvad gluten var for 15 år siden og ikke mange af os, der spiste bevidst udenom (eller havde intentionen om det). I det hele taget er jeg i tvivl om, hvorvidt mad fyldte så meget, som det gør i dag. For vi taler meget om mad – og i langt højere grad om forholdet mellem mad og sundhed. I min barndom kunne det klares med “Man bliver, hvad man spiser”, som der stod på plakaten hjemme i mine forældres køkken. Og som selvom det var meget simpelt, var det jo ikke helt forkert. Forskellen på i dag og dengang er bare, at mange af de nye madtrends går skridtet videre og forsøger at forklare hvordan. Min oplevelse er i hvert fald, at vi i de sidste 10 år i højere grad har fået fokus på, at hvordan kost er kroppens byggesten og derfor afgørende for, hvordan den i sidste ende fungerer. Set fra mit perspektiv er det ikke så underligt, at vi har det. Jeg tror derimod, at det på mange måder et vilkår i et velvoksent forbrugersamfund, at vi har brug for noget at navigere efter – også i supermarkedet. Som garderobenørd kan jeg bare godt ind mellem undre mig over, at der ikke har været et tilsvarende fokus på (tøj)forbrug. På hvordan vi også på mange måder “bliver, hvad vi køber”. Her mener jeg ikke kun, hvordan tøj også kan fungerer som en slags identitetmarkør. Jeg hentyder i stedet til det faktum, at tøj ligesom kost er en byggesten i hverdagen. Ikke så essentiel, men ikke desto mindre har det samme funktion. Tøjet muliggør helt konkret aktiviteter i hverdagen – og er den overvægtig af junk, så det er altså det, du har vælge i mellem. Det er der i min optik ikke skrevet særligt meget om. “Jamen, Thea, bliver der ikke dagligt udgivet i tusindvis af blogindlæg og bud på, hvad den perfekte garderobe kan indeholde?” Tænker du måske. Jo, det gør der. Men mit argument er, at rigtig meget af det indhold har glemt, at tøj bliver købt for at blive brugt.

 

GARDEROBEN SOM EN SAMLING

Overskrifter som “det skal du eje denne sommer”, “10 must haves denne sæson” eller “skab den perfekte basisgarderobe” har det til fælles, at de alle har fokus på, hvad du skal eje. Fokus på, hvad det er for ting, du skal købe for, at garderoben er opdateret denne sæson. Budskabet er kort sagt, når det kommer til garderobe handler det i bund og grund om at eje det rigtige: det nyeste, det sejeste, det mest moderne. Som jeg har sagt før. Jeg elsker mode som fag, ligesom jeg elsker idéen om påklædning som en kreativ proces, hvor tøjet vækker mine sanser, min fantasi og kreativitet. Forandring og fornyelse er uden tvivl en vigtig del af påklædning, fordi det fortæller noget om, hvem vi er i tid og rum. De fleste af os kan fx huske vores yndlingskjole som barn: hvordan den så ud og hvordan den føltes. Min var hvid med lilla roser og blonder (lyder som om, at jeg er vokset op i Jane Austens tid). Udfordringen er bare, at med sådanne overskrifter har man kun én dimension af garderoben med: at den er en samling af ting. Den perfekte garderobe bliver i den optik at skabe den perfekte samling. Den perfekte garderobe med alt, hvad hvad man har fantasi til at forestille sig. Er det helt gennemført, er der små samlingen inde i den store samling: fx en samling af tasker fra en bestemt designer. I min verden kan man samle ligeså tosset man vil, hvis det gør én glad. Der er dog det med samlinger, at de tit er forbundet med at skabe ét helt univers – og det bliver ofte et mål i sig selv at eje det rigtige – eller endnu bedre alt fra én genre. Der er også det med samlinger, at man som på et museum har tendens til at samle alt fra en epoke og så ellers preservere det: altså sørge for, at det ikke går til grunde. Jeg så engang en dokumentar med en kvinde, der samlede på Barbiedukker, der aldrig tog dem ud af indpakningen og som var villig til at betale store summer for “mint condition”. Det er tanken bag samlinger i en nøddeskal. Problemet med den tankegang, når den overføres på garderoben er dog bare, at tøj sjældent bliver købt med intentionen om bare at stå til pynt. Faktisk er de fleste af os sjældent er stillet tilfreds med blot at eje ting – også slet ikke, når det kommer til tøj.

GARDEROBEN SOM ET UDVALG

Garderoben er nemlig ikke (kun) en samling – det er også et udvalg. Det er det udvalg, du på daglig basis og med ofte travle morgener skal vælge din daglige påklædning ud fra. Der er uden tvivl noget eventyrligt over at stå foran en kæmpe samling af tøj og kaste sig ud i den helt store “hvem vil jeg være i dag?”. Faktum er bare, at rigtig mange af os driftige kvinder ikke har tiden til det. Vi ville gerne i teorien – men i mit arbejde med egen og efterhånden mange kvinders garderober er der én erfaring, der går igen. I praksis bruger vi ikke tiden på det – og faktisk er der meget der tyder på, at vi oplever, at vi kan bruge tiden bedre andensteds, hvis vi fik muligheden for at vælge. Det er altså tilsyneladende ikke synderligt tilfredsstillende at skulle stå og rode en kæmpe samling af tøj igenne, hver morgen. Tværtimod er det én af de helt store grunde til, at man kvinder rydder ud af deres garderober igen og igen. Fordi udvalget er for stort. Eller fordi samlingen er for stor 😉 I stedet er der mange, der drømmer om mere overblik, om nemmere at kunne “komme til tingene”, om at bruge mindre tid på at klæde sig på med et bedre resultat og så videre. Og så er der det med, at hverdagen i virkeligheden ikke rigtigt er gearet til, at tøj skal bevare sin oprindelige stand. Hverdagen slider på tøjet og har man sko, der ikke kan tåle regnvejr eller en taske, man er øm over, så er faktum, at det ofte ender med slet ikke at blive brugt. Jeg kender personligt ikke ret mange, der er finder det tilfredsstillende. Har man købt en dyr taske, så vil man også gerne have lov til at bruge den ikk? I praksis er drømmene omkring garderoben som et udvalg altså nogle helt andre end dem, der gælder en samling af tøj.

Skal man droppe idéen om garderoben som en samling? Nej! Det er bestemt en del af garderoben, at tøj både har en historie og en sanselighed. Men bliver samlingen et mål i sig selv, så har garderoben tendens til at blive en tung, fedladen og uoverskuelig størrelse. Men I stedet for at have fokus på, hvad vi skal eje denne sæson, er mit argument, at vi skal have fokus på, hvad du skal bruge. Hvad er det for nogle ting, du rent faktisk skal bruge, når vi rækker ud efter noget i skabet. Hvad er det for nogle forestillinger om brug du gør dig? Hvad er det for konkrete aktiviteter i din hverdag, du skal realisere og hvor tøjet skal være din trofaste hjælper? Min erfaring er, at mange af os faktisk har helt konkrete forestillinger om, hvad det er vi skal bruge vores tøj til. Derfor er det min påstand at for at skabe det mest tilfredsstillende udvalg af tøj (ikke samling), så skal vi have kortlagt de forestillinger og omsat dem på en måde, så vi kan anskaffe os ting, vi rent faktisk får brugt. For det er meget sjovere, når tiden og pengene investeret i garderoben rent faktisk kan omsættes og skabe glæde på daglig basis. Behov handler langt fra kun om praktik. “At have brug for” handler ikke kun om regnfrakker og fodformede sko. Det handler i høj også om personlig smag og stil, om relationer og hvordan man kan gerne vil opleve at være iklædt sit tøj. I næste indlæg vil jeg fortælle mere om de helt konkrete fire behov, der ligger bag meget af det, vi gennem tiden har skrevet her på Nordrobe og som du, såfremt du taget vores garderobeudfordring, helt konkret har stiftet bekendtskab med.

GIVER MINE TANKER OM FORSKELLEN PÅ SAMLING OG UDVALG MENING FOR DIG?


Skrevet af Thea



2 thoughts on “DU BLI’R, HVAD DU SPISER // DU BLI’R, HVAD DU KØBER?”

  • FEDT, FEDT, FEDT !!!
    Meget enig i dine betragtninger og analyser.
    Jeg arbejder selv i tøjbranchen (butik) og havde engang en kollega, der var en samler; hun købte og købte og brugte kun en brøkdel af det – og det var i samtlige kategorier (tøj, sko, tasker, bælter, smykker mm) .
    Hun oparbejdede en KÆMPE gæld; det var vel en form for besættelse el afhængighed – og hun ville ikke skulle sig af med noget/sælge det videre.
    SÅ usund en tilgang og værdisæt at have til “døde” ting.
    Og hele det forbrugs-cirkus mange unge mennesker er en del af, hvor jagten på det nyeste nye (sko, tasker el. tøj), er også bare så forkert, synes jeg.
    Jeg synes du er meget inspirerende at følge og jeg/vi kan kun håbe, at flere kunne få øjnene op for at få en mere bæredygtig og økonomisk ansvarlig tilgang til deres garderobe.

    • Tusind tak for kommentaren!

      Jeg bliver helt trist ved tanken om den “psykologiske uro” din tidligere kollega må have følt siden hun oplevede, at hun havde brug for at købe så meget – og forgælde sig i samme omgang. Når det bliver til købemani, så er det virkelig en tung omgang at gå med. Jeg kan ind i mellem undre mig over, når jeg falder over en blogger der kalder sig selv “shopaholic” med et glimt i øjet (eller bøgerne af samme navn), for det er virkelig ikke rart at være i den virkelig verden. Det hænger ofte sammen med selvværd, tomhedsfølelse og alt muligt andet og så bliver forbrug en slags overspisning i forsøget på at dulme. Forbrug er bare sjældent løsningen på noget, der er psykologisk.

      Jeg er helt enig i, at værdisættet i “mere og flere” kunne have godt at blive yderligere nuanceret og udfordret. Det er ikke sådan, at man død og pine skal have en garderobe på under 100 ting, men lige så meget et spørgsmål at være ærlig overfor sig selv om man virkelig trives med at skulle rode rundt i bunkerne morgen efter morgen.

      Og tusind tak! Del endelig bloggen, hvis du har lyst – vil kun blive glad for at tankegangen spredte sig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *